I nævnte skrift påviser vi, i forlængelse af Hans-Georg Backhaus’ analyser, at Marx’ fremstilling af værdiformsanalysen i Zur Kritik der politischen Ökonomie fra 1859 bygger på en inkonsistent „logisk“ argumentation. Den logiske argumentationsgang er i dette skrift klart afgrænset fra den historiske; men alligevel optræder der et gåen-i-ring problem i denne (første) version.

Publikums modtagelse af Zur Kritik der politischen Ökonomie fra 1859 kan have givet Marx opfattelsen af, at der egentlig ikke var nogen, som havde kunnet forstå, hvor han ville hen med den, og at der derfor måtte være noget galt med fremstillingen. Måske for at undgå endnu en skuffelse ved udgivelsen af Kapitalen i 1867 forsøgte han derfor at popularisere stoffet mest muligt. I førsteudgavens 1. kapitel findes således den mest logisk-konsistente, (omend paradoksale), version af værdiformsanalysen. I samme udgaves Tillæg om værdiformen findes imidlertid de første tilløb til en „historisk“ argumentationsgang. Populariseringsforsøget løber her ud i en tiltagende historicisme.

Kapitalens andenudgave fra 1872-1873 bygger i store træk på en historisk, for ikke at sige en historicistisk argumentationsgang, og må ses som et forsøg på at integrere tankegangen fra Tillæg om værdiformen i fremstillingen. Andenudgavens 1. og 2. kapitel er inkonsistente, og fremstillingen vakler som helhed mellem en „logisk“ og en „historisk“ argumentationsgang.

At der foruden oversættelserne findes hele fire publicerede versioner af værdiformsanalysen kan endelig være hovedårsagen til, at værdiformsanalysen generelt er blevet overset ved udlægningen af Marx’ teori. I vide kredse er Marx’ intention med værdiformsanalysen derfor forblevet helt ukendt, og „det afgørende vigtige“ ved analysen, nemlig påvisningen af, at værdiformen udspringer af værdibegrebet, er fuldstændig blevet overset. Morten Hansen.